lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006



 
Yderligere information:
Erhvervschef Tom L. Nielsen 
telefon 75 12 37 44

Marketingchef Pernille Kragh Rühe
Telefon: 45 75 12 37 44

eller

Journalist Hanne Schwensen
Mobil: 22 37 86 11 eller 39 90 87 80
Talentkrig og overlevelse
Fremtidens erhvervsudvikling vil afspejle byernes evne til at tiltrække de bedste hoveder, og netop derfor er universitets- og forskningsmiljøet i Esbjerg vigtigt.

Formand for Esbjerg Erhvervscenter, direktør Ulrik Gammelgaard udtrykker det således: ” Det er velkendt, at den stigende fokusering på avanceret teknologi – og dermed behovet for kompetent og velkvalificeret arbejdskraft er markant. Det gælder for alle i industrien og inden for andre sektorer. Og det gælder naturligvis også i vores del af landet. Derfor har vi i de seneste år taget flere initiativer med fokus på viden. Uddeling af Esbjerg Universitetspris er et af dem, og vi glæder os over, at der var flere meget kvalificerede kandidater at vælge imellem, - det lover godt for fremtiden.”
FAKTA:
Esbjerg Universitetspris Esbjerg Universitetspris gives til fremragende studerende ved Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet Esbjerg for at fremme erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering.

Prisen uddeles til studerende som har udmærket sig ved stor flid og dygtighed samt er i gang med et større arbejde inde for erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering.

Fondene under BG Bank og Esbjerg Erhvervscenter stiller et kapitalgrundlag på op til 40.000 kr. til rådighed for universitetsprisen hvert år. Prisen kan uddeles i 1-4 portioner til studerende ved de to universiteter.

ESBJERG UNIVERSISTETSPRIS 2004
Gives til fremragende studerende
Esbjerg Universitetspris gives til fremragende studerende ved Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet Esbjerg for at fremme erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering.

Prisen uddeles til studerende som har udmærket sig ved stor flid og dygtighed samt er i gang med et større arbejde inde for erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering.

Fondene under BG Bank og Esbjerg Erhvervscenter stiller et kapitalgrundlag på op til 40.000 kr. til rådighed for universitetsprisen hvert år. Prisen kan uddeles i 1-4 portioner til studerende ved de to universiteter.
 
Vedhæftet er Pressemeddelelse. 
Download billeder til fri afbenyttelse:
Klik på billedet og download det som højopløslig jpg fil

Fotograf Niels Husted - billedet er til fri afbenyttelse
Læs Christians Rovsings tale: Bevillinger skal der til

Men pengene er egentlig ikke et problem. Danmark skal nok kunne løfte 1 mia kr mere over de nærmeste år.  
Det kræver gode rammevilkår og ikke for megen regulering fra regeringen. Langsigtet planlægning og ingen af de ”hovsa” løsninger som vi oplever i dag.


Politikken i Danmark er drejet over på et lidt fremmedfjendsk spor, hvilke ikke gør mulighederne bedre. Danmark burde sige velkommen til de unge fra det nye Europa.

Læs mere

Cand. merc. studerende fra Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Christina Faber Andersen og Lisbeth Brøde Lyhne Fotograf Niels Husted - billedet er til fri afbenyttelse

Britt Gydesen og Jess Jørgensen er begge studerende på kemiretningens 9. semester. Fotograf Niels Husted - billedet er til fri afbenyttelse
Esbjerg Universitetspris 2004

Tidligere MEP Chr. Rovsing uddeler torsdag den 18. november Esbjerg Universitetspris 2004 til fire studerende fra Esbjergs to universiteter.
 
Esbjerg Universitetspris, som uddeles for 6. gang, er stiftet af fonden under BG Fonden og Esbjerg Erhvervscenter.
 
Esbjerg Universitetspris gives til fremragende studerende ved Aalborg Universitet Esbjerg og Syddansk Universitet Esbjerg for at fremme erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering.

Prisen uddeles til studerende som har udmærket sig ved stor flid og dygtighed samt er i gang med et større arbejde inde for erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering.

Fondene under BG Bank og Esbjerg Erhvervscenter stiller et kapitalgrundlag på op til 40.000 kr. til rådighed for universitetsprisen hvert år. Prisen kan uddeles i 1-4 portioner til studerende ved de to universiteter.
To cand. merc’ere og to kemiingeniørstuderende hædres med Esbjerg Universitetspris 2004
Tidligere MEP Chr. Rovsing uddeler torsdag den 18. november den hædersfyldte pris til fire studerende fra Esbjergs to universiteter.
 
Esbjerg Universitetspris overrækkes torsdag den 18. november kl. 14.30 i auditoriet på Syddansk Universitet Esbjerg. Igen i år hædres studerende fra begge universiteter i byen.
 
Esbjerg Universitetspris, som nu uddeles for 6. gang, er stiftet af fonden under BG Fonden og Esbjerg Erhvervscenter for at fremme erhvervsrettet forskning i innovation, kompetence og internationalisering. I år overrækkes prisen af tidligere MEP Chr. Rovsing, der er et ikon indenfor udvikling og forskning på internationalt, nationalt så vel som regionalt plan.

For nyligt rakte han regionen en hjælpende hånd i forbindelse med etablering af terrorforskningsprojektet. Han arbejder for, at de jyske forskere får del i en bevilling på 65 mio. euro. Pengene har EU for nylig sat af til forskning i sikkerhed for borgerne.
 
Esbjerg Universitetspris 2004 på i alt 40.000 kr. deles mellem to hold prisvindere. De er  Britt Gydesen og Jess Jørgensen, civilingeniørstuderende i kemiteknik på 9. semester på Aalborg Universitet Esbjerg.  Syddansk Universitet Esbjerg er repræsenteret af to Cand. merc. studerende, nemlig Christina Faber Andersen og  Lisbeth Brøde Lyhne.
Prismodtagerne fra Ålborg Universitet Esbjerg
Britt Gydesen og Jess Jørgensen er begge studerende på kemiretningens 9. semester. De har begge et godt og solidt fagligt niveau med speciale indenfor polymerområdet. De er gæstestuderende ved Institut für Polymerforchung, IPF i Dresden, hvilket har givet dem begge mulighed for fordybelse indenfor polymerområdet.

De modtager Esbjerg Universitetspris for deres brede samarbejde og erfaring inden for polymerkemien, deres internationale fokus, det målrettede og usædvanligt selvstændige arbejde i projektarbejdet, samt deres flid og dygtighed.
 
Britt Gydesen og Jess Jørgensen blev meget overraskede, da de fik beskeden om, at de skulle modtage Esbjerg Universitetspris, ja faktiske ret chokerede. Deres vejleder ringede til dem i Dresden frem for at sende dem en e-mail - ellers var det jo ikke sikkert, at de ville tro hende, som hun sagde. Resten af dagen koncentrerede de sig ikke om det faglige arbejde, men sørgede for at fortælle familien om den dejlige nyhed. Stadig forbavsede ringede de næste morgen til deres vejleder for at spørge, om det var rigtigt, at hun dagen før havde ringet til dem og fortalt at de skulle modtage Esbjerg Universitetspris.
 
At modtage prisen giver Britt og Jess nye muligheder for, hvad de skal beskæftige sig med i fremtiden, men de er endnu ikke sikre på, hvad de gerne vil bruge deres sidste semester til – det er svært at forholde sig til, når man ikke er hjemme. Havde vi været i Danmark i dette semester tror jeg, at vi vidste mere om hvad vi ville næste år, udtaler Britt Gydesen, der stammer fra Fredericia.

Jess Jørgensen fortæller, at de gerne vil lave et projekt inden for udvikling for en stor dansk virksomhed.

Når de er færdiguddannede civilingeniører næste sommer, vil de gerne have et udviklingsrelateret job på en virksomhed. Britt har siddet på skolebænken hele livet, og Jess, som stammer fra Esbjerg, har kun afbrudt skolegangen for at aftjene 10 måneders værnepligt, så nu er det tid til at komme ud og prøve kræfter med erhvervslivet.
Prismodtagerne fra Syddansk Universitet, Esbjerg
Cand. merc. studerende fra Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Christina Faber Andersen og  Lisbeth Brøde Lyhne afleverede deres fælles Kandidatafhandling med titlen Markedsorienteret vidensopbygning i november 2003. De fik 13.

De er blevet indstillet til Esbjerg Universitetspris på baggrund af deres afgangsafhandling: ”Markedsorienteret vidensopbygning”. I deres afhandling har de opbygget en model for, hvordan produktionsvirksomheder kan ændre deres fokus fra traditionel produktudvikling til en mere markedsorienteret udvikling med øget fokus på læring og vidensdeling i virksomheden.

Afhandlingen tager udgangspunkt i en analyse af det regionale erhvervsliv, og Lisbeth og Christina blev faktisk overrasket over hvor markedsorienterede virksomhederne allerede er. Det der kunne styrke virksomhederne yderligt, vil være en øget bevidsthed om og systematisering af markedsorienteringen

De kvalificere sig også pga. det samfundsrelevante emne og enestående præstation, som demonstrer fuld forståelse af et problem, og tillige viser selvstændig stillingtagen og overblik.
 
Christina Faber Andersen og Lisbeth Brøde Lyhne fik en invitation til prisoverrækkelsen, samt besked om, at de var velkomne til at invitere pårørende med. Den første reaktion var, naturligt nok, at det var godt nok spændende! Hvad der egentlig skulle ske, har de siden gættet på, og der er ingen tvivl om, at de glæder sig til prisoverrækkelsen.

De var godt klar over, at de var blevet indstillet til prisen, men det er jo ikke ensbetydende med, at man får den, som Christina siger. Det er en kæmpe glæde, at få en anerkendelse for det arbejde man har lavet, og det er ikke mindst dejligt, at der er andre, der kan bruge det til noget konstruktivt.

Lisbeth udtaler, at hun er stolt og beæret over indstillingen til prisen, og især stolt over, at der er blevet skabt en ph.d.-stilling, der omhandler netop det område, som de har arbejdet med.
 
Det, at de skal modtage en pris for deres afhandling har betydet, at de begge har taget deres situation til genovervejelse. Det er spændende at arbejde i en virksomhed, men når man får så stor anerkendelse for sit arbejde, og der samtidig bliver skabt en ph.d-stilling, der ligger lige til højrebenet, så ville man da være mærkelig, hvis ikke man tager situationen op til fornyet tanke, siger Lisbeth.
 
Christina Faber Andersen og Lisbeth Brøde Lyhne dimitterede som Cand. Merc.’ere med fornemt 13-tal på eksamensbeviset og siden da har Christina, der stammer fra Åbenrå, fået et traineejob hos Sydbank i Vejle, erhvervsrådgivningsafdelingen. Lisbeth, der kommer fra Varde, afslutter barselsorlov i næste uge for derefter at vende tilbage til sit job som direktionssekretær og marketingskoordinator ved Seelen A/S i Esbjerg.
Download billeder til fri afbenyttelse:
Klik på billedet og download det som højopløslig jpg fil