lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
Landtransportskolen
Juni 2002
Læs også:
Dygtiggøre sig, er et personalegode
- De fleste herude stoppede uddannelsen med 10. klasses afgangseksamen i en alder af kun 16 – 17 år, så har vi ellers lært resten gennem praktisk arbejde her hos speditions og lagerhotel virksomheden Mahé A/S, fortæller deres lager- og terminalchef Peter Nielsen.
Mahé leverer spedition, lager og logistik  til vands, på land og i luften – over hele verden.
 
- I min egen situation er det altså også 25 år siden, jeg forlod folkeskolen, og der er mange ting jeg dengang ikke fik lært, resten er desværre nok også ubrugeligt i dag. Derfor tog vi  fat i Landtransportskolen og uddannelseskonsulent Poul Møldrup for sammen at få bygget en uddannelsespakke op.
 
De fleste at kollegerne kom også ind som ufaglært arbejdskraft, og har så gennem årene arbejdet sig op, og fået masser af praktisk erfaring, men det er jo ikke altid nok i den daglige konkurrence.
 
Vi vil mere end merit Uddannelses programmet er Ikke bare for at udnytte vores merit, til endelig at få et svendebrev. Men også for at komme videre med de interesseområder, der præger vores dagligdag. Selv er jeg i gang med at dygtiggøre mig inden for EDB, diverse bruger uddannelser er for længst overstået. Nu er jeg på vej rundt i hele IT verdenen, så jeg får et dybere indblik i den IT, som fuldkommen styrer Mahé og vores kunders fælles samarbejde. Jeg er også gået i gang med engelsk, vi er jo en international arbejdsplads.
 
Mahé har gjort efteruddannelse til et eftertragtet personalegode, alene i sidste uge måtte Peter Nielsen undvære 3 kolleger i en hel arbejdsuge. – De var ude hos Poul Møldrup og hans lærer kolleger på Landtransportskolen. Skemaet stod på kurset ”PC Bruger”.
 
- Det er jo deres dagligdag
Ellers er det også de mere almindelige kurser, som ”Gaffeltruck”, ”Pakning af farlig gods”, ”Anhængerkort” og ”Eftersyn af biler og anhænger”, som trækker Mahé ansatte. -  Det er jo deres dagligdag, hvor de nok har været på de lovpligtige kurser og ellers har lært af hinanden og mange års praktisk erfaring, erkender Peter Nielsen, men i samme åndedrag fortsætter han, - Det er simpelthen ikke nok i dagens konkurrencesituation.
 
I speditions – og lager branchen, står vi generelt overfor de samme omkostningsmønstre. En transport fra A til B, er med garanti presset ned i den laveste mulige pris. Så derfor skal vi vinde overfor konkurrenterne med bedre service gennem større viden. Når mine kolleger er bedre uddannet, er de også bedre motiveret i arbejdsdagen og i servicen overfor kunden. Det er alt sammen med til at udvikle Mahé som en førende speditør, lager og logistik virksomhed, og gøre arbejdspladsen mere eftertragtet.
 
Du kommer selv af sted næste gang Og det er nok vores kendetegn hos Mahé, at vi leverer en faglig ydelse til en garanteret god markedspris. Men på toppen leverer vi så den ekstra service, der kommer når medarbejderne er bedre med i udviklingen. Det kan vi kun, takket være vores efteruddannelsesprogram ude på Landtransportskolen.
 
Lysten mangler ikke, alle mine kolleger ønsker at løfte deres faglige niveau.  Generelt er ønsker langt udover merit kravene, for vi ønsker mere end en minimums uddannelse. Det er et uddannelsesprojekt vi står sammen om, også når vi må yde en ekstra indsats, fordi ens nærmeste kolleger er på Landtransportskolen i en periode. Du ved jo, at det er din tur næste gang.
 
Det betyder til gengæld også at vores 4 lager elever, får lidt ekstra at se til og dermed også lidt mere ansvar end de ellers ville få – og det har de ikke noget imod, slutter en grinende Peter Nielsen.