lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
TV2 Vejret
18. Juni 2002
Sommertur 2002
Følg selv med og kom med gode ideer: 
vejret.tv2.dk
sommerskib@tv2.dk
TV2 hver torsdag kl. 22.15
Velkommen ombord på TV2 Vejrets sommerskib
TV2 vejrets sommerskib ”Miss Saigon” er  et sejlskib med stort ”S”. Før overgangen til familiebase, havde det gode skib titlen som Danmarks hurtigste skib under 60 fod – med diplom og det hele. Damen sejler stadig meget stærkt, men er gennem årene blevet lidt overvægtigt og tynget af familiens store samlermani.

Mandskabet på "Miss Saigon"
Sanne er skipper og mor, 44 år og har sejlet hele sit liv. Årets tur rundt om TV2 og Fyns land, er et glædeligt gensyn med den danske natur hun elsker over alt på jorden. Hun styrer slagets gang og holder tropperne i ro, også når der er larmende pubertetsoprør i sigte.

Nicolai er journalist, kok og web-ansvarlig, 44 år. Co - skipper, med ret til at vaske op. Har sejlet hele sit liv, men må efterhånden bruge sin ferie som ”alt mulig mand” og ham alle kan skælde ud på. Som mand placeret absolut lavt i den interne rangorden.

Stina er 15,5 år. – ”Fuck, hvor er i åndsvage” og ”Nu skrider jeg”, er den unge dames hyppigst anvendte udtryk. Altså hvis hun overhovedet gider kommunikerer med den ”åndsbolle” til mor. Nicolai er allerede afskrevet, som ”komplet idiot”. Faktisk mener hun, at det er åndsvagt at bruge flere dage på en båd sammen med sin familie. Heldigvis kommer der flere veninder på besøg, nok også en eller flere ”ungliderlige” handyr, som delvis kompensation. Stina er inaktiv juniorsejler i Kongelig Danske Yachtclub, hvor hun har sejlet Yngling.

Mille er lillesøster, 13 år og ville hellere være på endnu en ridelejr end at deltage i denne sejltur. Kravet er derfor meget korte sejlture og civiliserede havne midt i indkøbsmetropoler. Heldigvis kommer der flere veninder for at støtte Mille i den udørk til det sydfynske øhav.Den unge dame har aldrig sejlet og mener seriøst også, at livet er for kort til sejlsport som hobby.

Frederikke er besætningens absolutte største ballademager, 5 år og fuldkommen enerådig. Komplet uopdragen og snotforkælet ifølge hendes storesøstre, der lige påpeger at de aldrig måtte noget da de selv var 5 år. "Stædig" og "ekstrem kræsen", er nu også en ret god beskrivelse for den unge dame. Hun viger ikke tilbage for en timelang ”mukketur”, hvis servicen ikke følger hendes ønsker.

Chili er skibsrotten og en voldsom larmende ”gø - pølse” på 3 år. I sin normale dagligdag er hun en ruhåret gravhund med fin stamtavle og runde kommodeben. Undervejs opdyrker hun Chilli sit sovehjerte til mindst 17 timer i døgnet. Resten af tiden går med jagten på de dumme ænder og de mange fremmede som gider nusse hende – og udtale sig om hendes fortræffeligheder og unoder som gravhund.

De mange gæster ombord på Miss Saigon
Uoverskueligt som Fredercia Banegård en varm sommerdag, så løbende holder vi dig derfor opdateret