|
Bådmagasinet November 1999
|
 |
Juniorbåden: Nostalgi for gamle juniorer Juniorbåden eller KDY 15 m2 som den også hedder, er ophavsbåden til al kapsejlads i Danmark, Det var redskabet og skolebåden der i danske sejlklubber, udlærte de mange nye sejlere, deres børn og børnebørn. Faktisk alle, som frem til cirka 1980, begyndte i en sejlerskole og siden har brugt livet på vandet som en vigtig brik i tilværelsen. Siden den første juniorbåd blev søsat i 1928 har den dannet skole for Ynglingen, 606, J24 og de mange andre både som bruges til træning. Faktisk er juniorbåden stadig en meget aktiv og levende klasse under Dansk Sejlunion. Der er ikke mange klubejede juniorbåde tilbage, men der sejler mere end 60 privatejede rundt i danske farvande. Klassen er delt i 2 grupper, den jysk/fynske mafia som sejler rå kapsejlads, uden den store hensyntagen til bådenes ve og vel. Modsat er Vedbækfolket, som er anti-kapsejlere og deres både betragter de som rene klenodier. Deres juniorbåde fremstår som ren møbelkunst. Skal navlerne stå blanke ? Vedbæk bådene er alle unikke repræsentanter for den gamle klasse, i en vedligeholdelsesstand som ofte er langt bedre, end den gang de lige var kommet fra værft. Årets store mode tema i Vedbæk er, om kobbernavlerne skal stå blanke eller ej. De gamle juniorer ofrer gerne store summer på konstante istandsættelser og flere af juniorbådene er derfor hyppige gæster hos landets ypperste bådsnedkere. Kapsejlere i provinsen derimod, går til den og mødes til en række weekendstævner 5 – 6 gange om året. Det er ikke så flotte både, og aktive sejlere sejler både hårdt og meget tæt. Der findes større flåder af juniorbåde i provinshavne som Bønnerup, Ry, Århus og Kolding. Årets højdepunkter er Århus Festuge udover selve DM, med mindst xx deltagere og megen hygge. I år blev der sejlet i Roskilde, hvilket var første gang der blev sejlet et stort stævne på Sjælland siden Ruder Konge selv var juniorsejler. Faktisk søger juniorbådene gerne ud i det jyske ferieland, når danmarksmesteren skal findes. De sidste år er der blevet sejlet både på Mors og på Skarø. Godmodig drilleri i et socialt fællesskab. De gamle Vedbæk ”drenge” ser med en vis foragt på alt det der kapsejlads. Tænk hvis deres juniorbåde fik en ridse, eller det der er værre. Som regel står de også uden for J båds - klubben ???. Næ, livet er for de gamle drenge en stille aften sejltur, lidt social hygge på molen med godmodig drilleri omkring skibet og dets stand og så den årlige tur rundt om Hven i et socialt fællesskab. Distancesejladsen omkring den svenske ø Hven, sejles altid sidste weekend i juli måned, med fast bar i Vedbæk Havn. Bådmagasinet var inviteret med, så længe vi forstod vores plads nederst i den sociale rangklasse. Opbakningen blandt de lokale juniorbådssejlere er altid stor, selv om de principielt er nok så stærkt imod al konkurrence på vandet. Distancesejladsen er en fælles udflugt, ud på det dybe og med forsvarlig madkurv under ruffet. Vinden svag og strømmen stærk modgående Deltagernes taktiske oplæg var ikke alle lige gennemtænkte, så spredningen mellem nr. 1 og den tunge end skulle hurtigt regnes i hele timer. Men hyggen fejlede ikke noget, og de bagerste i feltet blev hurtigt enige om at baren og de fælles kølige fra kassen trak stadig mere, end sejlturen rundt om Hven. Så da de stolte vindere endelig kom i havn, stod stort set alle konkurrenterne sammen med dommerne oppe på kajen og gav deres personlige applaus for den store udholdenhed, som vinderne havde udvist i ensomhed ude på det store hav. Festen stoppede ikke da deres udsendte sagde tak for i dag, og nok heller ikke før solen viste sig i kimningen næste morgen. Disse ældre herre og deres modne kvinder havde fortsat mange minder og masser af gode historier, der skulle luftes – men uden pressens bevågenhed. 
|