lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
Søsportens Sikkerhedsråd
Juni 2002
Hent billede til professionel brug
Billedet til fri brug

Fotograf Henrik Hansen
 
Tekstfil
Yderligere information:
Søsportens Sikkerhedsråd
Vermundsgade 38C 
2100 København Ø
Tlf. 39 17 46 49 · Fax 39 17 44 12
e-mail: ls@dma.dk

Finn Lage
Lisbeth Skjelmose

eller
journalist Nicolai Lassen 

Mobil: 26 88 08 27
@ mail: nicolai@lassen.net

For mere information, www.sportsdykning.dk.
 
Frihed i havoverfladen
Det burde ikke være så svært. Dykkerne er i dybet og sejlerne på overfladen. Alligevel er der tit gnidninger mellem to af de grupper, der dyrker havets muligheder for oplevelser og glæder. Mange sejlere ved ikke hvordan et dykkerflag ser ud, eller hvilke hensyn de skal udvise når de møder det. Og det er heller ingen hemmelighed at dykkerne ikke altid husker at tage flaget med på turen.

Det er blåt og hvidt og betyder at der er dykkere i vandet. Men det nytter ikke meget, hvis sejlerne ikke ved hvad det betyder eller endda lige skal hen og se nærmere på det mærkelige flag. Det vi har med på Øresund sidder på en gul oppustelig gummiring og der står ’Diver Below’ på siden. Desværre er det helt nødvendigt at skrive det, når så mange sejlere ikke kender flagets betydning, der end ikke er internationalt. I USA ser det for eksempel helt anderledes ud.

Når først sejlerne har lært flagets betydning, er forholdsreglerne enkle – søfart skal holde godt fri af flaget og gå frem i langsom fart. Hvis flaget er hejst på kysten kan dykkerne befinde sig flere hundrede meter ude, og bådene skal passe ekstra på og passere langt ude. - Især i tæt befærdede farvande som Øresund kommer bådene meget tæt på dykkerne og det skaber stor utryghed og meget farlige situationer, beretter Ivan Maimann, der har dykket i Øresund i næsten 30 år. – Sejlbådene er de værste. Lyd transporteres godt under vand, så motorbådene kan høres på lang afstand, mens sejlbådene pludselig kan dukke op ud ad det blå.

Alligevel skyldes de færreste dykkerulykker konfrontationer med sejlere. Hvert år forekommer to tre dødsulykker med danske dykkere og selvom det naturligvis er for meget og ulykker ikke kan undgås helt, er dykning ikke er så farligt som sit rygte. Ivan Maimann sidder i teknisk udvalg i Dansk Sportsdykkerforbund, hvor de blandt andet analyserer ulykker. – Det er de tilfælde hvor det næsten er gået galt, vi kan lære noget af. I år er to dykkere omkommet allerede og de ulykker er det svært at blive meget klogere af. Den ene var en såkaldt eventyrdykker, der gik langt under sportsdykkernes grænse på 50 meter og omkom på 150 meters dybde, den anden sad fast ved et vragdyk på Trelleborg. Erfaringen fra de ulykker hvor det heldigvis ikke endte med døden er ikke overraskende. Nybegyndere har sværere ved at klare problemer end rutinerede og de bliver lettere af panik. Det er tit set, at nybegyndere glemmer at smide blybæltet, selv når de har problemer i overfladen. De holder krampagtigt fast i det og må kæmpe for at holde sig oppe. - De fleste drukneulykker sker på denne måde, helt oppe i overfladen, advarer Ivan Maimann.

Selvom de færreste dykkerulykker altså skyldes konfrontationer med sejlere, er der behov for en større respekt og bedre forståelse sejlere og dykkere imellem. Det vil skabe et bedre og mere sikkert miljø til havs og større tryghed blandt dykkere. Der skal være plads til alle på havet, også i trange farvande som Øresund, og kendskab til dykkerflaget er en god begyndelse.