lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
Kjeld Danneskiold – Samsøe
November 2001
Valgkampen går den rigtige vej
Kampen om stemmerne går da den rigtige vej, Kjelds frue har lovet at stemme personligt på sinmand. Så sammen med min Kjelds egen (og ret sikre) stemme, er de 2 første stemmer allerede i hus.
En plads i Folketinget kræver realistisk set 3500 personlige stemmer i Københavns Amt, så den sidste uge inden valget skal bruges til at sikre de resterende 3498. Kjeld oplever nu også, at der er mange omkring Venstres lokale partiforening i Herlev og Rødovre som mener, han er en personlig stemme værd. Meningsmålingerne fortæller, at Herlev/Rødovre kredsen giver et sted mellem 6.000 og 8.000 personlige stemmer. Dem skal Kjeld altså gerne have en rigtig god portion af.
 
Kampen om de resterende stemmer, er et spørgsmål om hårdt arbejde. Mandag var Kjeld på skolen ved Milestedet i Rødovre. En glimrende 4 parti debat, som også handlede om andet end fremmedhad og indvandrepolitik. De 50-60 tilskuere var tilfredse, selv om de nok hellere havde set de rigtige medie stjerner, frem for de 4 vandbærere fra Socialdemokratiet, SF, Dansk Folkeparti og Venstre. Men debatten var god, og publikum var både aktive, spørgelystne og krævede konkrete svar på lokale spørgsmål.
 
Kjeld i Radioavisen  
Som vandbærer er det en tur paradis, når xx fra Radioavisen ringer for en aftale. Ikke fordi interessen for Kjelds politik fænger, men hans kamp som vandbærer er jo basalt en god klassisk historie.
 
I aften vil Kjeld med et par lokale Rødovrefolk tage ud i Valby-Hallen, hvor Anders Fogh (Rasmussen) har duelmøde med statsminister Poul Nyrup (Rasmussen). Vi medbringer vores nye kampbanner med teksten: ”Ingen Fogh uden en Danneskiold”, for selv en superstjerne som Anders Fogh (Rasmussen) kan ikke regere Danmark uden 89 loyale vandbærere.
 
Hver dag i ugen finder Kjeld mig ude hos vælgerne, der hvor han har chancen for at få en personlig venstrestemme med ind i Folketinget.
 
Vintervejret skyller min kontrafej bort
Nok er det første gang Kjeld Danneskiold - Samsøe stiller op til Folketinget, men vintervejret snyder ham. Den megen væde og de kolde nætter er hårde ved hans dyrt indkøbte valgplakater. Dagligt må Kjeld ud med de resterende plakater og den store klisterbøtte, så hans ansigt igen bliver synligt i skilte på gader og stræder. Mange spørger, hvad Kjeld så skal lave i den tidlige morgen efter valget på tirsdag. Svaret er ret enkelt – ud og hente sine 300 valgplakatskilte. Ikke bare er det noget svineri, når nogle kandidater lader dem hænge i ugevis, men pladerne skal genbruges til næste valg!