lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
Kjeld Danneskiold – Samsøe
November 2001
Fogh må undvære Danneskiold – Samsøe i Folketinget
Med 603 personlige stemmer er jeg næsten 70.000 stemmer efter Fogh Rasmussen – og der var 90 venstre folk som gjorde det bedre en mig.
Tallene viser med al mulig klarhed, at det ikke er nemt for en venstremand at blive valgt i en super socialdemokratisk vestegns kommune, hvis man ikke har stjernestatus som Fogh Rasmussen. På den anden side er jeg stolt af at jeg alligevel fik så mange personlige stemmer og dermed ”kun” 700 stemmer fra en plads i Folketinget.
 
Jeg ønsker Tove Fergo, Gitte Lillelund Bech, Pia Larsen og Flemming Oppfeldt tillykke med deres velfortjente folketings status.
 
Selv må jeg hjem i tænkeboks og holde et familieråd, for at få afklaret min egen politiske fremtid. Valgresultatet viser, at vælgerne ønsker unge politikere. Og med min 49 år lever jeg ikke helt op til begrebet ”ung venstreløve”. På den anden side har jeg en erfaring og personlig viden, der giver mere ”bid” i min politik.
 
4 år til næste valg udskrives er en realistisk vurdering, med det solide borgerlige resultat. Spørgsmålet er om det så er realistisk at en 53 årige IT mand går på valg for en taburet i Folketinget ? På den anden side, Arne Melchior var 76 år før han ufrivilligt stoppede sin karriere, og udover underholdningsværdien efterlader han et politiske eftermæle med mange flotte resultater.
 
Faktisk kan en 53 årige venstre mand være med til skabe balance i Folketinget. Jeg formoder at de mange politikere som har været med siden 70érne går på efterløn til næste valg. Som udviklingen med stadig yngre medlemmer, skal der gerne også være nogle som repræsenterer det ”grå guld”.
 
Som vandbærer må jeg også erkende at der skal store økonomiske ressourcer til i den hektiske slutfase. Den vinterferie som familie droppede for at finansierer min valgkamp, rækker ikke langt. Medmindre man har en pengekasse på minimum 500.000 kroner til aktiv promotion, så kommer man ingen vegne i dag. Dertil skal jeg bruge 4 slidsomme år til at opbygge min politisk profil som folk kan genkende – når de sætter krydset.
 
Gider jeg ?, vil min vælgerforening bakke mig op ? Hvad siger min familie ? Kan jeg skaffe de økonomiske ressourcer ? Alt sammen skal det besvares positivt, før det er relevant at belutte min politiske fremtid som folketingskandidat.
 
Spørgsmålet er stadig åbent, men bliver min beslutning positiv – så starter min valgkamp allerede nu. Hovedpunktet i min kampagne bliver IT politik og erhvervsudvikling.
 
Når jeg har truffet min beslutning, vender jeg tilbage.
 
Hvad mener en vandbærer ?: 
Udviklingen er afhængig af meningsdannelsen ude hos græsrødderne.
Kjeld har altid sin mobil 40 40 67 37 tændt, klar til en kommentar som en vandbærer
 
Check selv Kjelds hjemmeside: www.danneskiold.dk