lassen.net
Tuborg Boulevard 12 - DK 2900 Hellerup
Tlf.: +45 39 90 08 25 Fax: +45 36 94 40 10 info@lassen.net
Forsiden Presserummet Hvad kan vi 2006


 
Newsbooster.com
Efteråret 2001
Med Newsbooster.com bliver du din egen nyhedsredaktør
Newsbooster.com er meget mere end de gængse nyhedsportaler – det er dig alene og ikke redaktionen, der bestemmer hvilke nyheder du skal se.  Folkene bag giver dig alle frie muligheder, med stadig flere aktuelle nyhedslink.
 
Hvilke medier, hvilke søgeord og hvordan du vil have nyhederne, bestemmer du suverænt selv. Newsbooster.com overvåger alle nyhedssider i ind- og udland. Den konstante søgning garanterer dig de mest opdaterede nyheder – døgnet rundt. Som ”Newsbooster” bruger betyder det, at du kun behøver tjekke ”dine” nyheder ét sted. Står du midt i en vanskelig research, kan Newsbooster søge alt, hvad der er tilgængeligt og skrevet på nettet.


Ideen til tjenesten opstod, da SOL´s øverste tekniske chef Kent Wilhemsen, blev træt af de mange timer, han måtte bruge på at følge med i den seneste udvikling på Internettet. Ideen om en automatisk og kontinuerlig søgning blev født, og lanceres nu globalt.

Newsbooster.com er fuldkommen uafhængig
Både af alle politiske og økonomiske interesser. Newsbooster.com er resultatet af et dansk – norsk samarbejde, og lanceres worldwide over den næste måneds tid.
Der findes ikke andre tjenester, som tilbyder almindelige netbrugere, en teknologi som Newsbooster.
 
I søgningen leverer Newsbooster.com  overskriften og tydelig kildeangivelse, samt link direkte til artiklen. Da tjenesten er baseret på personlige søgeord, vil brugere nu være i stand til at finde nyheder hos nyhedsmedier, som de ikke anede eksisterede.. Newsbooster.com bringer dermed en stor værdi videre til nyhedsmedierne.
 
For at sikre den mest effektive dækning, har Newsbooster en døgnbetjent redaktion, som konstant følger udviklingen på Internettet. Redaktionen dækker ind- og udland samt sport, erhverv og computer/IT. Derudover samles de bedste links til de temaartikler og baggrundshistorier, som aktuelt befinder sig i mediernes søgelys. Lige nu gælder det Folketingsvalget. 
 
Newsbooster har været testet af mere end 1000 skandinaviske brugere de sidste 3 måneder. - Reaktionerne har været  overvældende, fortæller Anders Lautrup-Larsen, selskabets CEO. -  Jeg har aldrig før i min mangeårige Internet karriere oplevet så stor og positiv feedback. I forhold til andre tjenester rykker vi allerede voldsomt, prisen for et årsabonnement har vi kunne sætte så lavt som 349 kroner i Danmark

Yderligere information:
Check: www.newsbooster.com