|
Newsbooster.com Maj 2002
|
 |
Danske Dagblade beder om udsættelse Fogedretsbegæringen fra Danske Dagblade tog onsdag en ny drejning, da administrerende direktør Ebbe Dal fra Danske Dagblade bad Københavns Byret om udsættelse til den 8. maj. Det er juridisk uhørt, når den som kræver et fogedforbud efterfølgende selv må bede om en udsættelse – efter modparten – newsbooster.com - har afgivet et svar. Forklaringen for den fortsatte slinger kurs som Danske Dagblade udviser i sagen om ”Dybe Links”, finder man nok bedst i Danmarks Journalist højskolen seneste nyhedsbrev ”eJour”. De har givet spalteplads til Ebbe Dal og Danske Dagblade´s syn på ”Dybe links”. Med sans for drama siger Ebbe Dal, ”Nej til nyhedspirater” som sin væsentlige bevæggrund til at bekæmpe ”Dybe links” for enhver pris. Samtidig fortæller Ebbe Dal, at Danske Dagblade er så liberale. De har sagt OK til dybe link, brugt en gang imellem som referencer. Danske dagblade har også sagt OK til søgemaskiner. Men hvis de samme ”Dybe Links” sendes ud i e-mail baseret nyhedsbrev, som eksempelvis Danske Dagblade og advokater fra Kromann & Reumert selv gør, ja så er det af det onde og må stoppes. Problemet er efterhånden, at ingen forstår hvor Danske Dagblade og Ebbe Dal egentlig vil hen med al modstand mod ”Dybe links” og Newsbooster.com Det kan aldrig blive tale om tyveri Problemet er desværre nok, at Ebbe Dal og Danske Dagblade ikke forstår betydningen af ”Dybe Links”. Ebbe Dal sammenligner ”Dybe Links” med en bilforhandler der uden at få lov udgiver en folder med alle de rosende artikler, pressen har bragt om hans nye biltype. Nu gælder ophavsretten ikke overfor ”Dybe Links”, fordi der ikke er tale om at ”du tager noget” som ”ikke er dit”. Med et ´”Dybt links” henleder du alene andres opmærksomhed på journalistens arbejde, som ligger altid trygt på det pågældende on - line medie. Kort sagt, henleder du andres opmærksomhed på at der står noget spændende et andet sted på Internettet. Med aktiv brug af ”Dybe Links” gør tjenester - som newsbooster.com - Ebbe Dal og hans ligesindede en stor økonomisk tjeneste. For ”Dybe Links” skaber meget mere trafik på de udvalgte on – line tjenester, derfor henvender mange af Ebbe Dal´s udenlandske kollegaer for at komme med på newsbooster.com Bestemmer Danske Dagblade over Internettet ? Jeg respekterer selvfølgelig, at Ebbe Dal ikke forstår teknologien på Internettet. Blot er jeg ked af, at direktøren er så døv overfor alle andres argumenter, at han stadig tror Danske Dagblade bestemmer over Internettet i hele verden. Jeg er ked af at se Danske Dagblade og Ebbe Dal bliver gjort til grin i alverdens medier fra Rusland i øst til USA i vest. Så i stedet for at bruge al sin energi på bekæmpe ”Dybe Links”, skulle Ebbe Dal begynde at samarbejde med de virksomheder – som newsbooster.com – der arbejder systematisk med ”Dybe Links”. Alene gennem samarbejde har Danske Dagblade og deres medlemmers satsninger på Internettet en chance for at blive lønsomme. Danske Dagblade og Ebbe Dal forstår det desværre ikke endnu, men heldigvis viser mange journalister allerede vejen frem på Internettet. Så mon ikke den seneste udsættelse af fogedbegæringen mod newsbooster.com, skal bruges til faglig uddannelse i Internettets muligheder hos Danske Dagblade og Ebbe Dal.

|