Grunden til den danske virksomhedskultur blev lagt efter slaget i 1864, hvor vi måtte give slip på Slesvig-Holstein, hvor det meste af den spirende industri lå.

Uden den måtte der tænkes nyt, og det blev Dalgas, der fandt på sloganet "Hvad udad tabes, skal indad vindes".

Udfordringen var at genskabe landets økonomi ved at pløje heden op og forvandle den til givtig landbrugsjord og få familierne og de små håndværkere i gang med produktionen.

Det medførte en erhvervskultur, hvor man var hurtig til at tage beslutninger - og til at lave dem om igen, hvis forudsætningen for markedet ændrede sig.

Planen var, at hvis alle kunne producere lidt mere, end de selv havde brug for, så ville landets økonomi blive genskabt, og det havde han jo ret i.

Danmark blev landet, hvor få havde for meget og færre for lidt.

Kilde: Retailia

Det var især tydeligt i forhold til Sverige, hvor over 1 million mennesker var udvandret, og hvor få havde for meget, og mange havde for lidt.

Den svenske selvbevidsthed skulle imidlertid snart tage fart, ikke mindst på grund af verdensudstillingen som fandt sted i Stockholm i 1930.

Op gennem 20'erne begyndte man at diskutere, hvordan Sverige skulle udvikles, og hvordan man skulle vise det frem for resten af verden.
 
Man blev hurtigt enige om, at Sverige skulle være et moderne land, baseret på funktionalisme og teknologi.

Den store drivmotor for samfundets udvikling var industrien, og alle parter enedes om, at det ikke gavnede udviklingen, hvis der var for mange stridigheder mellem stat, arbejdsgivere og arbejdstagere.
 
Planen lykkedes, verdensudstillingen i Stockholm blev en succes, og mange journalister beskrev det svenske samfund som et moderne utopia.

I forhold til den danske erhvervsstruktur dominerede industrien med store kapitaltunge virksomheder. Forskellene i erhvervsstrukturen afspejlede sig naturligt i alle aspekter af organisationerne. 

Kilde: Retailia