Få mere at vide:
Pro-Safe Reflection A/S
Direktør Søren West

Telefon: 32 95 28 78
Mobil: 22 34 00 00
Mail: sw@pro-safe.dk
Web: www.prosafe.dk
Pro-Safe udfordrer med ekstem gummibåd
Pressemeddelelse, onsdag den 21/8 2002:  

450 HK på 8.6 meter gummibåd på udstilling i Kolding 
 
En gummibåd på 8.60 meter i længden og 3.20 meter i bredden lyder fuldstændig vanvittigt – og det forrykte billede bliver ikke mindre, når man observere, at der er 2 stk. 225 HK Yamaha motorer på agterspejlet !! Men den vil ligge og flyde ved en af broerne på den kommende bådudstilling i Kolding i dagene 29/8 til 1/9.
 
Men et eller andet sted må der jo være en forklaring på galskaben – og direktør, Søren West for Pro-Safe Reflection A/S, som er beliggende i Korsør, udtaler: ”Vi har i de sidste år solgt en lang række standard gummibåde fra 2 til 6 meter – og selv bygget fartøjer fra 5 til 7.5 meter.

- Og specielt det seneste år har vi konstateret, at det danske marked har haft en stigende tendens til serieproducerede RIB-fartøjer fra bl.a. Portugal, Frankrig & Sydafrika. Vi er ganske udmærket klar over, at markedet for sådanne store RIB’s er ret begrænsede i Danmark; men måske var det entusiasten som fik overtaget – og ikke økonomien – i hvert fald vil vi gerne gå forrest på dette nicheområde, hvor kunden kan få et skræddersyet produkt hos os !
 
Faktum er, at Pro-Safe Reflection A/S har søsat en RIB-prototype – ”Pro-8.60”, som er en absolut værdig storebroder til eksempelvis det fartøj som tidligere på året blev leveret til Kongeskibet Dannebrog.

Fartøjet har været udsat for søprøver de sidste 10 dage – hvor bl.a. nuværende og tidligere danske elitesoldater har deltaget  – og kommet med deres syn på fremtidige ændringer.

I de kommende uger skal fartøjet - der har en sejlklar vægt på 2,0 tons og en tophastighed på op til 60 knob, gennemgå myndighedstest – og firmaet er p.t. i kontakt med internationale myndigheder for at få fastsat de regelsæt man skal have fartøjet godkendt efter.
 
Pro-Safe Reflection A/S har produkter til den typiske lystsejler – men er også leverandør af maritime produkter  til bl.a. militære kunder, rederier, event- & teambuildingfirmaer – og det vil være blandt disse, at afsætningsmulighederne er tilstede for sådanne fartøjer.

Meget vildere kan det ikke blive