Få mere at vide:
North Sails A/S
Mileparken 9
2740 Skovlunde          

Telefon: 39 20 40 90
Mail. info@dk.northsails.dk
Web:www.northsails.dk

Kontakt: 
René Villefrace, salg          
Axel Waldersdorf, salg
Mads Christensen, One Design Salg                               
Michael Casparij, Kommunikation & Marketing
 



Som PDF fil
Kort om North Sails A/S
  North Sails blev stiftet af Lowell North i San Diego for ca 40 år siden.
 
Det nuværende North Sails Danmark blev stiftet af Henrik Søderlund, Jens Christensen og Ib Ussing Andersen for godt 20 år siden under navnet Sejlmagerne, senere Diamond Sailmakers. Virksomheden ekspanderede med afdelinger i hele Europa og så langt bort som Brazilien og Japan.
 
I 1995 besluttede ledelserne i North Sails og Diamond Sailmakers at lægge de to firmaer sammen. Således overtog det danske firma ansvaret for alle North Sails’ aktiviteter i Europa, mens den amerikanske partner inkluderede driften af de oversøiske afdelinger i sin rækker. Den nye gruppe hed North Diamond Sailmakers, men i 1997 besluttede man, at alle aktiviteter skulle foregå under navnet North Sails.
 
North Sails Danmark beskæftiger i dag ca. 50 medarbejdere, hvoraf 40 er i København (senere Allerød) og ca 10 i One Design-afdelingen i Skælskør. 
 
North Sails Danmark står for distributionen af North sejl i Danmark, Norge, Tyskland, Østrig, Schweiz, Grækenland samt hele Østeuropa. Samtidigt er firmaet moderselskab for North Sails i Benelux-landene, Frankrig, Spanien og Portugal. I alt beskæftiger koncernen omkring 130 designere, sejlmagere og service personale. North Sails dækker således hele Europa med sit netværk af sejllofter og service værksteder fra hovedsædet i Danmark.
 
Chefdesigner Henrik Søderlund står for udviklingen af nye design og produkter, Jens Christensen er administrerende direktør, mens Ib Ussing Andersen har ansvaret for de internationale afdelinger samlet i North Sails Europe. 
 
North Sails laver kvalitets sejl til kapsejladsbåde, og selv om det ikke er det, som har gjort North mest kendt, laver vi flere sejl til turbåde end alle andre sejlmagere. Produkter som Easy Genakkere, Nortfurl-rullegennakere og Sunblock-rulleforsejl er alle udviklet af North Sails for tursejlads, mens unikke formstøbte 3DL sejl er rettet mere mod kapsejlerens behov.
 
North Sails Danmark har bl.a leveret sejl til Volvo Ocean Race båden Assa Abloy og det svenske America’s Cup project Victory Challenge.
 
Fra datterselskaberne i Frankrig og Spanien leveres alle sejl til henholdsvis det franske og det schweiziske America's Cup projekt, ligesom licenstagerne i Italien og Storbritanien står for leverancen til disse landes America’s Cup projekter.
 
North Sails og ikke mindst North Sails Danmark har således fingeren på pulsen, internationalt såvel som nationalt.
 
 
 
 
North Sails har grundlaget i orden, når vi designer og producerer sejl til kapsejlads- eller turbåde. Omfattende tests i vores specielle "tvistede" vindtunnel, udstrakt brug af computer simulering og sidst, men ikke mindst, massere af tests på vandet, giver vore designere, med Henrik Søderlund i spidsen, forudsætningerne for at skabe de bedste sejl i hvert enkelt tilfælde.
 
Norths unikke designprogram er knyttet til den mest omfattende sejl- og båd database, man kan tænke sig. Her er oplysninger og erfaringer med næsten alverdens bådtyper tilgængelige ved et tryk på knappen. På denne solide, teoretiske og erfaringsmæssige baggrund udformes ethvert North sejl.
 
Mange af de materialer vi anvender fremstilles på vores egen dugfabrik, North Cloth. Andre materialer fremstilles for North hos eksterne dugleverandører efter vore egne strenge krav om kvalitet og ensartethed.
Vores sejlmagere, som hører til blandt de bedste i Verden, sørger for, at ethvert North sejl er korrekt lavet og i overensstemmelse med vore sejlmager bibel, The North Blue Book, fra forlig til agterlig og fra faldbarm til skødebarm.