|
Arbejdsmarkedsrådet i Storkøbenhavn Februar 1998
|
 |
Minister og formand viser vejen frem… Siden den 27. januar har udstillingen "Uddannelse & Erhverv" på Frederiksberg Rådhus givet næsten 8.000 elever fra 9. og 10. klasser mulighed for at danne sig et klart indtryk af samtlige uddannelser i Storkøbenhavn. Der er rift om de unge i en tid med mindre og mindre årgange. Kun gennem dialog kan kravene til en fælles fremtid bliver en realitet. Hvert uddannelsesområde - lige fra jern og metal til frømandskorpset – gav eleverne et realistisk indtryk af både uddannelsen og de muligheder, uddannelsen åbner op for bagefter. - Fremtidens uddannelse er uddannelse hele livet, fortæller Peter Kay som Arbejdsmarkedsrådets formand og ditto for LO i Storkøbenhavn - og han fortsætter, - Det giver også de unge bedre mulighed for at vælge uddannelse ud fra eget hjerte, og mindre ud fra forældrenes ambitioner. "Dansk Industri" skal ikke diktere uddannelsessystemet Margrethe Vestager kræver som undervisningsminister, at eleven sættes i centrum af diskussionen. - Tiden er løbet fra de planøkonomiske løsninger, det er alene lysten hos den enkelte elev, der skal drive værket. - "Dansk Industri" skal ikke som arbejdsgiverorganisation diktere uddannelsessystemet til at producerer flere ingeniører, behov eller ej, hvis det ikke er de unges eget ønske, fortæller Margrethe Vestager.
”De unge skal langsomt bygge sig selv og deres ambitioner op - trin for trin. I 9. klasse skal vejleder systemet strammes alvorligt op med tvungne skriftlige uddannelsesplaner som følger eleven videre gennem uddannelsessystemet. - Det er vores opgave at udbyde de rigtige uddannelser, til de rigtige elever”, er det politiske budskab fra Margrethe Vestager. - Give den kvikke mulighed for at få dobbelt kompetence og tilsvarende give den svage mulighed for at få den nødvendige delkompetence. Forældrenes ansvar - Overordnet er det forældrenes børn vi taler om. De mange initiativer må ikke ske på bekostning af det ansvar, som forældrene har, siger Margrethe Vestager. - Og der er ingen tvivl om at både institution og forældre kan gøre det bedre - meget bedre, slutter undervisningsministeren.

|