Arbejdsmarkedsrådet i Storkøbenhavn
Februar 1998
"Vejlederfunktionen er nøglen til fremtidens unge"
Frederiksberg Rådhus danner i disse dage ramme om udstillingen "Uddannelse og Erhverv", hvor alle ungdomsuddannelser i Storkøbenhavn er repræsenteret. Torsdag aften var ledelsen fra uddannelsesinstitutionerne inviteret til sammenkomst. Undervisningsminister Margrethe Vestager, Arbejdsmarkedsrådets formand, Peter Kay og borgmester John Winther havde forskellige syn på fremtiden.
Krav om mere stringent uddannelsesforløb
Borgmester John Winther har, traditionen tro, stillet Frederiksberg Rådhuset til rådighed for ungdomsuddannelserne. I sin tale gav han udtryk for sine egen politiske ambitioner: Han ønsker færre muligheder for sabbatordninger og større krav om et mere stringent forløb i uddannelsen. - Erhvervslivet mangler jo de unge. Skal vi som region blive en metropol i Europa på linie med Berlin, Frankfurt, London eller Paris, skal vi konkurrerer på viden, mener John Winther. Han ønsker, at en stadig større del af årgangen kommer helskindet gennem en kompetencegivende uddannelse, men på kortest mulig tid. - Der er rift om de unge, men også mens de stadig er unge.
Sæt eleven i centrum
Undervisningsministeren satte alle de mange uddannelsesledere på skolebænken, og kritiserede både Peter Kay og John Winter, fordi de satte samfundets krav til de unge i forreste række.
Margrethe Vestager ønsker, at eleven bliver centrum i uddannelsesdiskussionen. - Tiden er løbet fra de planøkonomiske løsninger. Jeg respekterer fællesskabets krav til uddannelse, siger Margrethe Vestager, - Men det er lysten hos den enkelte elev, der skal drive værket. Samfundet skal tilbyde et uddannelsessystem, hvor de unges valg skal være ledende; det er deres ambitioner, der skal skabe mulighederne. Reelt set er det jo også deres eget samfund, når de engang kommer ud i voksenlivet. Så derfor skal Dansk Industri ikke som organisation diktere uddannelsessystemet til at producere flere ingeniører, behov eller ej, hvis det ikke er de unges eget ønske.
Uddannelse til alle
Så entydig er regeringens målsætning på området, og faktisk er det sådan, at 85 % af alle unge allerede kommer igennem en eller anden form for ungdomsuddannelse. - Men vi skal blive endnu bedre, også selv om 100 % næppe er realistisk, siger Margrethe Vestager.
- Et af måderne er at starte tidligt med verden uden for de trygge skolerammer. De unge skal langsomt bygge sig selv og deres ambitioner op - trin for trin. I 9 klasse skal vejledersystemet strammes alvorligt op med tvungne skriftlige uddannelsesplaner, som følger eleven videre gennem uddannelsessystemet.
- Det skal også være med til at afskaffe egnetheds-erklæringen til det almene gymnasium, der er med til at skabe et urimeligt og benhårdt uddannelses-hieraki blandt de unge. Jo mere bogligt, jo bedre i de unges øjne - og det er altså ikke gavnligt for de unges valg for fremtiden.
- Det er vores opgave at udbyde den rigtige uddannelse til de rigtige elever. Give den kvikke mulighed for at få dobbelt kompetence og tilsvarende give den svage mulighed for at få den nødvendige delkompetence. Alt andet er "lidt" kompetence hos de unge, markant bedre end "ingen" kompetence.
Vejlederhuse tæt på brugerne
Undervisningsministeren erkender, at vejledersystemet skal opgraderes i takt med de øgede krav. - Jeg så gerne, at der blev udviklet en bachelorgrad for denne vigtige rådgiverfunktion, som er nøglen til fremtidens unge, erkender Margrethe Vestager, - Under alle omstændigheder lægger jeg op til, at vi forener kræfterne på kommunalt plan så tæt på brugerne som muligt. Over for kommuner lægger jeg op til, at vejlederfunktionen lægges sammen i vejlederhuse - ikke bare til gavn for elever i skolesystemet, men også de mange, der er faldet ud af systemet eller blot vil øge deres kompetence.
Det er forældrenes "børn"
- Gennem disse centre skal vi både give en mere kvalificeret vejledning, men også samle de "tabte" op igen. For de unge vil gerne have vejledningen, sålænge den er kvalificeret.
- Men overordnet er det forældrenes børn vi taler om, de mange initiativer må ikke ske på bekostning af det ansvar, som forældrene har. Og der er ingen tvivl om, at både institution og forældre kan gøre det bedre - meget bedre, slutter undervisningsministeren overfor en tavs, men lyttende forsamling af skoleledere fra hele Storkøbenhavn.
Øresundsbroen ændrer arbejdsmarkedssituationen i år 2000
Den 1. juni år 2000 bliver uddannelse- og erhvervsmulighederne for borgerne i Storkøbenhavn ens på begge sider af Øresund, fortæller Peter Kay og han fortsætter. - Arbejdsmarkedssystemerne på den danske og den svenske side smelter simpelthen sammen i den nye fælles region – det bliver en realitet, når broen først står dér, spår Peter Kay.
Peter Kay taler med stor vægt, da han også er formand for LO i Storkøbenhavn, og med begge kasketter har han arbejdet længe på den nye struktur. - Fremtidens uddannelse er uddannelse hele livet. Det giver også de unge bedre mulighed for at vælge uddannelse ud fra eget hjerte, og mindre ud fra forældrenes ambitioner.
Krav om mere stringent uddannelsesforløb
Borgmester John Winther har, traditionen tro, stillet Frederiksberg Rådhuset til rådighed for ungdomsuddannelserne. I sin tale gav han udtryk for sine egen politiske ambitioner: Han ønsker færre muligheder for sabbatordninger og større krav om et mere stringent forløb i uddannelsen. - Erhvervslivet mangler jo de unge. Skal vi som region blive en metropol i Europa på linie med Berlin, Frankfurt, London eller Paris, skal vi konkurrerer på viden, mener John Winther. Han ønsker, at en stadig større del af årgangen kommer helskindet gennem en kompetencegivende uddannelse, men på kortest mulig tid. - Der er rift om de unge, men også mens de stadig er unge.
Sæt eleven i centrum
Undervisningsministeren satte alle de mange uddannelsesledere på skolebænken, og kritiserede både Peter Kay og John Winter, fordi de satte samfundets krav til de unge i forreste række.
Margrethe Vestager ønsker, at eleven bliver centrum i uddannelsesdiskussionen. - Tiden er løbet fra de planøkonomiske løsninger. Jeg respekterer fællesskabets krav til uddannelse, siger Margrethe Vestager, - Men det er lysten hos den enkelte elev, der skal drive værket. Samfundet skal tilbyde et uddannelsessystem, hvor de unges valg skal være ledende; det er deres ambitioner, der skal skabe mulighederne. Reelt set er det jo også deres eget samfund, når de engang kommer ud i voksenlivet. Så derfor skal Dansk Industri ikke som organisation diktere uddannelsessystemet til at producere flere ingeniører, behov eller ej, hvis det ikke er de unges eget ønske.
Uddannelse til alle
Så entydig er regeringens målsætning på området, og faktisk er det sådan, at 85 % af alle unge allerede kommer igennem en eller anden form for ungdomsuddannelse. - Men vi skal blive endnu bedre, også selv om 100 % næppe er realistisk, siger Margrethe Vestager.
- Et af måderne er at starte tidligt med verden uden for de trygge skolerammer. De unge skal langsomt bygge sig selv og deres ambitioner op - trin for trin. I 9 klasse skal vejledersystemet strammes alvorligt op med tvungne skriftlige uddannelsesplaner, som følger eleven videre gennem uddannelsessystemet.
- Det skal også være med til at afskaffe egnetheds-erklæringen til det almene gymnasium, der er med til at skabe et urimeligt og benhårdt uddannelses-hieraki blandt de unge. Jo mere bogligt, jo bedre i de unges øjne - og det er altså ikke gavnligt for de unges valg for fremtiden.
- Det er vores opgave at udbyde den rigtige uddannelse til de rigtige elever. Give den kvikke mulighed for at få dobbelt kompetence og tilsvarende give den svage mulighed for at få den nødvendige delkompetence. Alt andet er "lidt" kompetence hos de unge, markant bedre end "ingen" kompetence.
Vejlederhuse tæt på brugerne
Undervisningsministeren erkender, at vejledersystemet skal opgraderes i takt med de øgede krav. - Jeg så gerne, at der blev udviklet en bachelorgrad for denne vigtige rådgiverfunktion, som er nøglen til fremtidens unge, erkender Margrethe Vestager, - Under alle omstændigheder lægger jeg op til, at vi forener kræfterne på kommunalt plan så tæt på brugerne som muligt. Over for kommuner lægger jeg op til, at vejlederfunktionen lægges sammen i vejlederhuse - ikke bare til gavn for elever i skolesystemet, men også de mange, der er faldet ud af systemet eller blot vil øge deres kompetence.
Det er forældrenes "børn"
- Gennem disse centre skal vi både give en mere kvalificeret vejledning, men også samle de "tabte" op igen. For de unge vil gerne have vejledningen, sålænge den er kvalificeret.
- Men overordnet er det forældrenes børn vi taler om, de mange initiativer må ikke ske på bekostning af det ansvar, som forældrene har. Og der er ingen tvivl om, at både institution og forældre kan gøre det bedre - meget bedre, slutter undervisningsministeren overfor en tavs, men lyttende forsamling af skoleledere fra hele Storkøbenhavn.
Øresundsbroen ændrer arbejdsmarkedssituationen i år 2000
Den 1. juni år 2000 bliver uddannelse- og erhvervsmulighederne for borgerne i Storkøbenhavn ens på begge sider af Øresund, fortæller Peter Kay og han fortsætter. - Arbejdsmarkedssystemerne på den danske og den svenske side smelter simpelthen sammen i den nye fælles region – det bliver en realitet, når broen først står dér, spår Peter Kay.
Peter Kay taler med stor vægt, da han også er formand for LO i Storkøbenhavn, og med begge kasketter har han arbejdet længe på den nye struktur. - Fremtidens uddannelse er uddannelse hele livet. Det giver også de unge bedre mulighed for at vælge uddannelse ud fra eget hjerte, og mindre ud fra forældrenes ambitioner.