TV2 Interaktive
23 juni 2002
Sommertur 2002
Følg selv med og kom med gode ideer: 
vejret.tv2.dk
sommerskib@tv2.dk
TV2 hver torsdag kl. 22.15
Hvorfor tager vi overhovedet ud og sejler ?
Hvorfor ikke spørger vi igen, for hvem sidder ikke og savler drømmende, når Troels Kløvedal tager os med til verdens mange vidundersteder med sit hvide skib og et tv-kamera?


Hvor mange danske sejlere har reelt mulighed for at prøve sådan en tur selv? Vi lader svaret stå hen i det uvisse og kommer i stedet med et elektronisk alternativ til inspiration.

Sidste år stod vi til selv søs i cyberverdenen sammen med Bådmagasinet på verdens første on-line sommertur. Der var tale om et pionerprojekt, hvor vi gik ind i projektet med den holdning, at lykkedes det, skabte vi banebrydende journalistik inden for sejlsporten, lykkedes det ikke, så gjorde vi da i det mindste - som de første - forsøget.


Men succesen var enorm, så derfor udviklede vi i år videre på projektet i samarbejde med Søsportens Sikkerhedsråd og TV2 vejret.

Du er selv med til at bestemme turen, selvom skipper Sanne altid har det sidste ord. Hvorfor skulle du også havde det bedre end besætningen ombord? Du kan sende ”Miss Saigon” en @ mail, hvor du kan spørge besætningen om alt mellem himmel og vand. Du kan også komme med gode råd til familiens medlemmer - eller bare nogle gode ideer til den fortsatte tur.


På TV2.dk bliver du ikke kun indviet i selve sejladsen og de mange havne, vi besøger - men også i livet ombord. Hvordan går det den lille familie på så begrænset plads, som en båd jo reelt leverer?

Det er et kæmpe eksperiment
Skipper Sanne er jo chef for et skib, der repræsenterer et bredt gennemsnit af familien Danmark: Mor og far, dine og mine børn, den lille efternøler og ikke mindst den lille gøpølse Chilli. Dertil kommer alle vennerne. Der bliver løbende over den næste tid et sammenrend af mennesker med forskellige holdninger til livet og døden. Sammen får vi med statsgaranti skabt snesevis af små konflikter, som alle skal løses ombord. Alt sammen, mens sommeren og den danske natur skal nydes, med kølige drikkevarer, jordbær og så masser af lækker mad.


Vi er jo meget tæt på hinanden, hvilket er ret uvant for den travle familie. I hverdagen er familieskabet oftest kun beskederne på køleskabet. Alle har travlt med deres egne projekter – og som teenager er der jo også nogle store egoer der skal passes. Så selv om ”Miss Saigon” er en halvstor sejlbåd, så kan et ego ude af trit med fællesskabet godt skabe store eksplosioner. Vi kommer nok til at opleve en overpotent ”fuck” finger – og en smækkende kahytsdør.

Men når solen skinner, plejer det nu ikke at vare så længe. Der er også hele tiden nogle praktiske gøremål, som skal ordnes. Bare opgaven med at holde skibet ”fit for fight”, er en stor opgave. En travl dagligdag yder desværre ikke mange fristunder til bådarbejdet, så derfor er det godt at have rigtig god tid i de mange små dejlige danske havne rundt om Fyn.


Ikke bare socialt er det en udfordring at sejle med ”Miss Saigon”, også teknologisk - hvor der stilles store krav til det mobile Internet. PC'en står altid tændt på kortbordet, så hjemmesiden løbende kan opdateres over med nyeste mobilteknologi, ofte i områder af Danmark, hvor mobildækningen er sporadisk.


Følg selv med på vejret.tv2.dk og kom med dine gode ideer på sommerskib@tv2.dk