TV2 Interaktive
5  juli 2002
Sommertur 2002
Følg selv med og kom med gode ideer: 
vejret.tv2.dk
sommerskib@tv2.dk
TV2 hver torsdag kl. 22.15
Chilli er stjernen ombord
Sanne er skipper, men den reelle magt ligger hos Chilli – hvis nogen skulle være i tvivl.

Chilli er faktisk en fornem ruhåret gravhund af hunkøn, med 4 præmierede kommode ben. Trods sin 3 år har hun bevaret det hvalpede i sin optræden, hun elsker at leje og er meget klappe og klø glad.. Hun er faktisk et dårligt forbillede for familiens øvrige teenager, for knapt har Chilli udvalgt sig et nyt offer – før hun kaster sig på ryggen, spreder porterne i alle 4 verdenshjørner og forventer at blive kløet på mælkebaren.

Børn elsker hun, selv nå de river hende i ørene og koster rundt med hende i det uendelige.

Hun har et tæt sammenhold med Frederikke, og finder sig i alle de tossestreger som en sådan 5 årige kan udsætte den stakkels hund for. Senest i dag hvor Chilli blev udklædt i farvestrålende gevandter og lagt ned i kasse med tæppe og dyne over. I stedet for at kæmpe mod overmagten tager hunden sig et hvil, mens hun afventer at Frederikke´s finder et nyt emne for sine tosse streger.

Selv om ”Miss Saigon” er en stor båd, er det en smal sag for de 2 at rode kahytten til på et splitsekund. Derimod er det en evig diskussion at få ryddet op igen. Chilli søger i skjul for eventuelle skideballer og Frederikke går vredt bort i ren trods.

Men når det er sengetid, så ved Frederikke at hendes allerbedste ven holder sikker vagt i kahytsåbningen. Hverken trolde, tyve eller andre grimme væsner, kommer forbi den ruhårede vagt.

Chilli har for længst overvundet tyngdekraften, når hun giver den som skibshund. Hun bevæger sig adræt rundt på ”Miss Saigon”, selv når vi sejler på åben hav. Det kræver en stærk psyke hos Skipper, og tit må vi binde den lille hund fast i redningsvesten.

For selvfølgelig skal man have sin hundevest på – både når du er ude og sejler, men også når man som glad hund fjoller rundt i de forskellige havne. Chilli har sin egen lille redningsvest, til små hunde op til 15 kilo. Praktisk med håndtag på ryggen, så man kan tage den lille ”gøpølse” og løfte hende i sikkerhed. Det er ikke noget, Chilli er stolt af. I hvert fald skal hun ikke opleves i den ydmyge position når nogle af de hjemlige hundevenner overværer det. Man er jo verdens største hundestjerne, hvis man selv skal sige det.

Patrick på 5 år bekræftede til formiddag, at den lille gravhunds har fået stjerne status, da han kom ned for at få lov til at klappe Chilli. For han havde selv set hende på TV2 vejret, og han boede altså lige overfor havnen. Ikke nogen som Chilli sagde nej til, så inden længe var jeg bange for at Patrik klappede al håret af den lille tosseglade gravhund.

Dagen i dag har længe stået i alt mulig andet, end lige netop sejlsportens tegn, Skipper har nogle møder hjemme i København, og hendes gaster skal samle op på de mange løse stumper som den sidste uges sejladser og uheld har skabt.

Så tilbage til den barske virkelighed på land, tilbage til kævl, ballade og sure mennesker.

Et kort og kedeligt afbræk til de mange gode mennesker, vi har mødt i den seneste uge. Folk som Morten fra marine hjemmeværnet, Tim Havnefoged i Nyborg, – ja alle dem som har gjort de 2 dage i Nyborg til 2 rigtig gode dage.

Når man forlader sejler livet oplever man hurtigt hvor meget modvilje og tværhed som styrer det danske samfund. Lige fra bankmanden - fra den bank, det gør det de er bedst til - som klart mente at Sanne var en sand tåbe. Bare fordi hun havde taget alle kontanter og plastikkort med til København. Det er i hvert fald ærlig og klar kundeservice.

Problemet var, at de eneste finansielle ressourcer Sanne havde efterladt, var en Netto pose med tomme flasker, som hurtig blev omsat til 34 kroner. Det svarer til en avis og 2 kolde ½ liters colaer og 1.50 krone til hjemtransporten. Heldigvis kører Frederikke og Chilli gratis med DSB, men alligevel.

Heldigvis havde DSB et langt mere positivt forhold til kundeservice, så Sanne kunne bestille og betale de nødvendige togbilletter over sit Mastercard gennem telefonen. Stor service, når man nu ved at at det kort er hårdt nedslidt, grundet et konstant og heftigt forbrug hos Skipper.

I morgen fredag, er vi tilbage på vandet