|
TV2 Interaktive 28 juni 2002
Sommertur 2002 Følg selv med og kom med gode ideer:
vejret.tv2.dk
sommerskib@tv2.dkTV2 hver torsdag kl. 22.15
|
 |
”Miss Saigon” tæt på stranden Efter en overliggerdag på Sejerø, grundet den hårde storm var der ingen vej udenom. Vi skulle videre sydpå og Fyn, lidt på trods af det hårde vejr. Vi havde fået nogle værre landkrabber med, Steen og Vivian – 2 lokale campister med egen campingvogn og fortelt. Begge dele fast placeret på den lokale Sejerø Camping, men de kender Østergaard fra det lokale kro miljø i Taarbæk. Begge 2, nogle hyggelige mennesker med smag for livets behagelige glæder.
Deres viden om søens glæder strakte sig til Sejerø færgen og en biografudflugt med Titanic, Steen som i normale liv er flyttemand i Lyngby havde nogle klare forventninger om han skulle stå i stævnen og synge kærlighedsduetter med sin elskede køkkenassistent Vivian. Det må siges til flyttemandens forsvar, at dagen havde været lang og rødvinen god – ovenpå et solidt fundament af kolde bajere.
Vivian meddelte da også, at det blev uden hende. Hun er skræmt fra vid og sans, bare Sejerø færgen tipper lidt frem og tilbage. Og det gør den tit, konstrueret som en overlæsset Duplo klods. Men begge glædede sig, og påmønstrede da også kl. 07.30 med frisk morgenbrød.
Ikke fordi vi nærmede os gårdsdagens storm, men det blæste rigtig godt. Vinden var selvfølgelig lige ”i snotten” op mod Røsnæs. Så relativ hård vind og store bølger var den debut, vi bød de 2 landkrabber velkommen ombord med.
Men det skulle blive katastrofalt værre, faktisk var vi tættere et total forlis, en nogen nogensinde havde drømt om. Motoren på ”Miss Saigon” har drillet de sidste dage, grundet urent diesel. Det er et seriøst sikkerhedsproblem som Søsportens Sikkerhedsråd bør tage op med olieselskaberne og de mange der sælger brændstof til fritidsfolket på søen.
Vi havde taget mod til os, og gjort ”klar skib”. Lige uden for bølgerne høje, og fik rystet ”Miss Saigon” god igennem. Motoren satte ud, grundet snavs der blev rystet op fra tanken. Redningen lå alene i at få sat sejl, inden vi drev tilbage på Sejerø og de mange store sten. De lykkedes ved fælles hjælp, men blodtrykket steg for en kort øjeblik.
Så i de minutter fortrød Vivian sin beslutning om at sejle med, Sten knoklede rundt mens han hev i de snore fald og skøder han fik besked på.
Den efterfølgende oprensning af filtrene, viste at 1/3 var slam og skidt, 1/3 del var vand og en 1/3 så var diesel. Nu er tanken blev renset i vinter, så slammet må komme fra en af de 2 steder hvor ”Miss Saigon har fået påfyldt diesel – Enten i Rungsted eller i Svanemøllen. Vandet kan komme fra den hårde tur op til Sjællands Odde, eller forårets regnvand. Under alle omstændigheder kan du sejle på den cocktail, og med en ren familiebesætning kunne det være gået grusomt galt.
Da vi rundende Røsnæs, viste Danmark sig fra den smukkeste side – høj klar sol og 15 meter i sekundet. For første gang siden afgangen fra Skovshoved, kunne ”Miss Saigon” få slækket sejlene og vise sit fart potentiale. Ned mod Storebæltsbroen, som er et fantastisk bygningsværk at sejle i mod. Det starter med en lille streg og 3 timer senere, stævner du under sammen med alverdens kommerciel trafik.
For de 2 landkrabber var det en oplevelse, der blev stadig bedre efterhånden som de første oplevelser fortog sig og solen tog til. Da vi kom i land i Korsøs, grinede de begge, mens de vuggende og godt hjulbenede gik op af molen – op mod en læskende fadøl.
Vi blev mødt af Skipper, som stod klar med Frederikke, Mille og Stina – plus en rundtosset og larmende ”gøpølse” Straks i oprydningen i gang, for at sejle med Østergaard og familien er 2 varianter af samme sejlsport.. Havde familien været ombord de sidste dage, var vi ikke kommet længere end til Hornbæk. Kravet er de kommende dage er høj sol og let luft Så er Tanev, kom så i gang med at skaffe solskin og sommervejr. 
|