Det kan godt være det virker som et levn fra de farvegale firsere, men neonfarver er stadig højaktuelle på havet. Hvis uheldet er ud og man ryger over bord, er det livsvigtigt at man er til at få øje på i vandet.

Her er farverne afgørende. Grøn, blå og hvid er helt håbløse, da man går i et med havet. Rød, orange og gul, og især neonfarver, er de bedste. De kan ses på lang afstand fra både og fra luften. Anders Graven fra Søværnets Flyvetjeneste demonstrerer farveforskelle og fortæller hvordan man mest effektivt får hjælp til søs.

Anders Graven lever af at finde og redde nødstedte på havet. Han er tilknyttet Søværnets Flyvetjeneste, der årligt udfører omkring 40 redningsaktioner på Færøerne og i Grønland. Herhjemme er der årligt omkring 600 redningsaktioner, der udføres af Søværnets Operative Kommando, SOK.

I dag har Anders Graven byttet rollen som redder ud med rollen som ’mand over bord’. Som fritidssejler er det også en situation, han må være forberedt på, og på Oure Idrætshøjskole, hvor han underviser, er det en situation, han bruger meget tid på sammen med de kommende sejlere. – Det er afgørende at man gør sig så synlig som muligt og at man får slået alarm, og så gælder det om at holde sig varm. Det gør man bedst ved hjælp af det kendte tre lags princip med en vind- og vandtæt heldragt yderst. Den lukker man tæt til og tager hætten på, så der dannes en interimistisk våddragt, der holder på vandet og varmen.

Forsøget kan gå i gang. Et par hundrede meter ud for Skovshoved Havn, nord for København, springer Anders i vandet iført en grøn heldragt. Allerede på kort afstand går han i et med vandet, og kun hans ansigt kan skimtes. En motorbåd sejler forbi kun halvtreds meter væk uden så meget som at ænse ham. I andet forsøg hopper han i med en orange dragt. Denne gang er han ikke til at overse, selv på et par hundrede meters afstand lyser han op som en appelsin.

Sejlere sikrer sig bedst hurtig og effektiv hjælp ved at gøre sig synlige, fortæller Anders Graven i båden tilbage til havn. – Når vi sidder i helikopteren og spejder efter folk i en højde af omkring 200 meter er farven helt afgørende for, om folk bliver fundet i tide eller ej.

Rundt om halsen har han en lille vandtæt lygte, den tager han aldrig til søs uden. Dels er den praktisk på båden, men den er også et godt redskab hvis uheldet er ude og man ryger over bord efter mørkets frembrud. – Man kan signalere med den og blive set, og så er den en slags psykisk førstehjælp, fortæller Anders Graven. Det bedste er dog nødblusset, som kan være i lommen. Med det har man de bedste chancer for at blive set hurtigt, og det er også effektivt om dagen.

Selvom ikke alle redningsaktioner er strengt nødvendige, er det bedre med ti for meget end en for lidt. Bevidstheden om at SOK er der, spiller en enorm rolle i de danske farvande, mener Anders Graven. –Det giver en sejlerne en følelse af tryghed. For at redningsaktionerne kan blive hurtigere og mere effektive efterlyser han dog, at sejlerne bliver bedre til at bruge deres navigationsudstyr og bedre til at oplyse deres position, når de slår alarm til SOK. – Sejlerne skal altid kende deres position til søs og kunne oplyse den korrekt, når de slår alarm. Det sparer tid, og mindsker risikoen for at ulykken får dødelig udgang.