|
Søsportens Sikkerhedsråd Juni 2002 Hent billede til professionel brug Billedet til fri brug Fotograf Henrik Hansen Tekstfil Yderligere information:
eller journalist Nicolai Lassen Mobil: 26 88 08 27 @ mail: nicolai@lassen.net |
- Motoren sku’ testes på Øresund Med deres karakteristiske stænger stikkende ud alle vegne bliver de små trollingbåde mere og mere synlige i de danske farvande og havne. Det er praktisk og nemt. Båden skal ikke ligge i havn, og man behøver ikke at tage den op for vinteren. Med båden på traileren kan man fiske lige hvor man vil og hele året. Men det er også det, der er farligt. Langt de fleste ulykker med trollingbåde sker om vinteren, når motoren sætter ud, eller fiskerne har ikke den rette beklædning. De er ellers fornuftige nok, trollingfiskerne, selvom de har fået et lidt blakket ry. Med deres mange stænger og opfattelsen af, at de langer store fisk om bord som det passer dem, er de tit blevet anklaget for rovfiskeri. - Men de fanger ikke nær så meget som folk tror, fortæller Claus Varring Jensen fra Dansk Sportsfiskerforbund, der selv uddanner mange trollingfiskere til duelighedsbeviset. - Det er nok mest de karakteristiske både fra USA, der får folk til at rynke på næsen. Trollingfiskeriet er heller ikke så nyt som folk går og tror. Kun dybdetrolling er forholdsvis nyt. Her sættes et blylod på linen så blinket kan holdes i en konstant dybde på eksempelvis fire meter mens man sejler langsomt fremad. Ligesom de andre former for småbådsfiskeri har trollingfiskeri eksisteret i over hundrede år. Igen er det de nye både, der snyder, og det er faktisk også dem, der udgør en af de største sikkerhedsrisici. – Mange af dem er alt for dårligt bygget, udtaler Claus Varring Jensen. De er lavet til helt andre og varmere himmelstrøg. Det samme gør sig gældende for motorerne. –De praler med at have testet dem i Grønland eller Afrika, men de skulle hellere gøre det her i Øresund. Forholdene om vinteren med blæst, kulde og høj fugtighed er ret ekstreme, og det må mange motorer bukke under for. Den båd han selv sidder i er der dog ikke noget galt med. Kun er det tydeligt, at den ikke er bygget til en kold vintermorgen på Øresund. – Der er ikke ofret meget til vindafskærmning. Alligevel går trollingbådene også på havet om vinteren. Det er jo den frihed, småbådene giver til at fiske når og hvor man vil, og de mange muligheder for at fiske på præcis den måde man vil, der er det hele værd. I forhold til de større både, der kun bruges om sommeren, kan trollingbådene smides i vandet hele året. - Men om vinteren bliver det altså hundekoldt på sådan en båd, og man mister let koncentrationen. Derfor er det nødvendigt at have en ordentlig tørdragt på. Den holder vinden ude mens man er i båden – og vandet, hvis man skulle være så uheldig at falde over bord. - Men den skal være lynet helt op, formaner Claus Varring Jensen og demonstrerer. –Hvis den sidder nede om livet, når man ryger i vandet, samles opdriften i benene, og så ender man med hovedet nedad og er helt umulig at få op igen. Om halsen har Claus Varring Jensen et af de nyeste skud på stammen af sikkerhedsudstyr, en personlig EPIRB. Den lille sender aktiveres, hvis man ryger i vandet, og en modtager i båden vil via et signal meddele om man nærmer sig den nødstedte eller sejler længere væk. Det gør det umådelig meget lettere at finde en nødstedt i mørke eller tæt tåge, men det forudsætter, at man følger Claus Varring Jensens vigtigste sikkerhedsråd, - sejl aldrig ud alene. Sørg altid for, at der er andre med i båden, andre der kan sejle den vel at mærke, ellers er de ikke meget bevendt. |
|||||||||||