|
Søsportens Sikkerhedsråd Juni 2002 Hent billede til professionel brug Billedet til fri brug Fotograf Henrik Hansen Tekstfil Yderligere information:
eller journalist Nicolai Lassen Mobil: 26 88 08 27 @ mail: nicolai@lassen.net |
- Jeg gider ikke drukne Overalt vrimler det med børn. I bådene med deres forældre, alene i Optimistjollerne og ind og ud mellem hinanden på Skovshoved Havn, og de har alle sammen redningsvest på. Desværre kan man ikke sige det samme om de voksne. Selv forældre, hvis børn er iført det rigtige sikkerhedsudstyr, glemmer tit redningsvesten. Hvorfor er der så svært for de voksne at bruge redningsvest, når selv et barn kan finde ud af det? To børn giver gode råd. Caroline og Axel elsker begge to at sejle. Axel Skafte-holm er ni år og lige begyndt som c-sejler i Skovshoved Sejlklub. Selvom det hele er nyt og der er meget at holde styr på, er der to ting Axel aldrig glemmer, redningsvesten og tørdragten. – Det første jeg gør når båden er rigget til, er at tage tørdragt og redningsvest på, fortæller Axel, der omhyggeligt forklarer hvordan det skal sidde. Det har han lært af sin træner, ligesom de andre børn. –Hvis vi ikke har redningsvesten på bliver vi smidt op af træneren, tilføjer Caroline, der har sejlet et par år og nu er b-sejler. Men det er nu ikke for trænerens skyld, at Axel har redningsvest på. –Jeg gør det for min egen skyld, siger han, -for jeg gider ikke drukne. Caroline husker ikke altid redningsvesten, men det er når vi pakker bilen, pointerer Carolines mor, Lene Helbo Andersen. – Hun kunne aldrig finde på at springe i jollen uden. Lene er ikke spor utryg ved at sende Caroline ud på vandet. –Så længe hun har det rigtige tøj og en god redningsvest, er det helt sikkert. Men tøjet er også vigtigt for at børnene har det sjovt og får en god oplevelse ud af det. Det er jo det, det drejer sig om. Caroline er heller aldrig selv utryg, –der er jo også altid andre joller og træneren i nærheden. Heldigvis er det de færreste børn, der overhovedet skal mindes om redningsvesten. Der er en fantastisk sikkerhedskultur blandt børn, og de færreste kunne drømme om at sejle ud uden redningsvest. –Det er ikke sjovt at sejle, hvis man er bange, siger Axel. For de fleste har sikkerhed været det vigtigste fra de begyndte at komme på havnen. De har fået det ind med modermælken fra forældrene, set redningsvestene på deres ældre søskende og fået tudet ørene fulde af trænerne. Hvis de alligevel ser et barn uden redningsvest er hverken Caroline eller Axel bleg for at sige noget til dem. - Jeg fortæller dem at det er dumt, siger Axel og ser streng ud. De voksne tør han ikke altid at sige noget til, og det ville nok også blive et stort arbejde at dømme efter denne søndag eftermiddag på havnen. Han siger heller ikke altid noget til sin far, når han sejler uden redningsvest. –Han tror ikke han behøver den, fordi han er så god til at svømme, men han burde altid have den på, mener Axel. Når han bliver voksen og endnu bedre til at svømme end sin far, vil han stadig bruge den. Forhåbentlig vil alle voksne på et tidspunkt bruge redningsvest, og det skulle gerne være før denne nye generation af sikre sejlere bliver voksne. –Deres forældre skulle gerne tænke på deres egen sikkerhed også og følge børnenes godt eksempel. Det er derfor redningsvestene kommer i alle størrelser. |
|||||||||||