Newsbooster.com
April 2002
Danske Dagblade overholder ikke sine krav om ”Dybe links”
Undskyld, men som redaktør på Newsbooster.com er jeg forvirret, faktisk er jeg meget forvirret over Danske Dagblades Forening – og det de siger og den måde de selv bruger ”gentagen systematiske” brug af ”Dybe Links”.
 
Både at Danske Dagblades advokater nu forsøger sig med et nyt begreb i diskussionen. De mener nu at ”Dybe links” er ok, men ”gentagen systematisk” brug af ”Dybe links” er ulovligt ? Udsendelse af nyhedsbreve med ”Dybe Links” er ifølge DDF altså ulovlige. Underlig holdning, for i deres eget ugentlige ”systematisk” udsendte @ mail nyhedsbrev, bruger Danske Dagblade selv masser af ”gentagne og systematiske” ”Dybe Links”.
 
Det er et nyt krav, om stop for udsendelse af nyhedsbreve - med dybe link til dagbladenes artikler – som Danske Dagblade nu fremsætter. Hvis Newsbooster.com ikke straks stopper disse nyhedsbreve, så vil Danske Dagblade forsøge sig igen med et fogedforbud. Som Danske Dagblades jurist Holger Rosendal udtrykker det i en @ mail, - Det er sidste gang, Danske Dagblade nøjes med denne trussel. Advokaterne har allerede skudt kanonerne i stilling, og meddelt at de vil indgive en begæring til fogedretten efter påske.
 
Det som Danske Dagblade ikke kan acceptere, er at Newsbooster.com ”Foretager gentagen og systematisk kommerciel udnyttelse af dagbladsartikler, herunder ved hjælp af ”dybe links” i udsendelsen af daglige @ mailnyhedsbreve”. Citat: Jurist Holger Rosendal DDF
 
Forstod vi så bare hvad Danske Dagblade egentlig mener ? Nu er det, at hele ledelsen hos Newsbooster.com er dybt forvirret. Vi brugte megen fritid i påskedagene på at filosofere over, hvad Danske Dagblade og deres advokater egentlig reelt mener. For hverken vi eller vores advokater – Karen Margrete Tyndeskov & Kim Ulrich - kan se den juridiske forskel på dybe links i et nyhedsbrev og på en hjemmeside. Hvad mener Danske Dagblade egentlig, med ”gentagne og systematiske”, nu når de godkender dybe links.
 
Selv udsender Danske Dagblade et nyhedsbrev – sågar systematisk - 1 gang om ugen. Brug linken: (http://www.pressenshus.dk/usr/pressenshus/ddfnet.nsf/framesethp?readform) og læs selv. I nummer 11, som just er ”sendt på gaden” kan man tælle 9 redaktionelle ”dybe links”. Selv Newsbooster.com er kommet med i det gode selskab hos Danske Dagblade. Som bilag har vi, til din orientering, registeret dem alle.
 
Danske Dagblade har ikke engang spurgt om lov
Ligesom Newsbooster.com aldrig har frygtet en retssag fra Danske Dagblade, har vi heller ikke noget imod at andre på nettet ”Dyp Linker” ”gentagne og systematisk” til Newsbooster.com.
 
I udlandet viser undersøgelser at op til 70% af trafikken til nyhedssider kommer fra søgemaskiner. Faktisk er vi altid stolte når andre vælger at bruge Newsbooster.com som en del af deres tjeneste. Så Danske Dagblade kan altid få et nyhedsfeed på sin hjemmeside, direkte fra Newsbooster.com, Det ligger i vores holdninger omkring ”åben dialog” omkring et konstruktivt samarbejde med alle andre på nettet.
 
Hvor er forskellen ? For der, hvor jeg som redaktør er dybt forvirret er, at Danske Dagblade siger at Newsbooster.com gør noget ulovligt, når vi sender et nyhedsbrev ud. Men hvor ligger forskellen på nyhedsbrevet ”Nyhedsbrevet Dansk Presse nr. 11-2002” fra Danske Dagblade og nyhedsbrevet fra Newsbooster.com.
 
Til begge nyhedsbreve melder brugeren sig til på nettet, begge nyhedsbreve bruger ”Dybe links” og begge kommer automatisk i ens mailboks med regelmæssige og systematiske mellemrum. Er nyhedsbrevet fra Newsbooster.com ulovligt, så er nyhedsbrevet fra Danske Dagblade vel også ulovligt – eller der er der noget jeg ikke forstår ??
 
Forstår du nu, hvorfor jeg som redaktør på Newsbooster.com er forvirret, dybt forvirret – jeg forventer ikke engang dommeren i Fogedretten kan give et klart svar.