Newsbooster.com
Maj 2002
Avisens fremtid ligger på nettet
Kim Minke er udover en dygtig kommentator også rektor for Danmarks Journalisthøjskole. Hans fremtidsudsigter for danske dagblade er trist læsning, men også en vigtig forståelse for Danske Dagblades Forenings overlevelseskamp mod Internettet og aktører som Newsbooster.com.
De seneste to år har både de landsdækkende og regionale aviser sagt farvel til flere hundrede medarbejdere. Læserne kan notere sig udviklingen ved, at de får tyndere aviser med knap så mange annoncer og produceret af færre journalister end tidligere. Fornuftigvis prøver man at gøre det på en måde, så det passer med læsernes ønsker: for hvem har alligevel tid til at læse en kæmpestor avis til hverdag?
Avislæserne er blevet mindre trofaste de pendler mellem de billige særtilbud, De ældste nulevende generationer læser stadig avis med en blanding af lyst og pligt. De kan godt lide at læse avis, men de får også nærmest dårlig samvittighed, hvis de ikke får det gjort. De yngre og de snart midaldrende har sagt farvel til pligtfølelsen i forbindelse med dagblade. Når nu dagbladene ikke kan komme i kontakt med folk i samme omfang som tidligere, må de ændre sig. De kan forsøge at tilpasse avisproduktet, og de kan forsøge at udvikle sig fra at være dagblade til at være mediehuse, der udkommer ikke blot på avispapir, men på internet, radio og tv.
Når dagbladene svækkes, er det tid at overveje, om der er noget, der træder i stedet, og hvad det er. Er der afløsere på vej, som kan betjene demokratiet lige så godt som dagbladene, og som tager over i samme omfang, som avisernes læsere falder fra?
Det er så stærke kræfter, der virker, at hverken statsstøtte eller ledelsesmæssig dygtighed kan andet end bremse udviklingen lidt op. Hvad sker der med journalistikken, med information, kommunikation og debat i et samfund, hvor den største og vigtigste faktor, dagbladsjournalistikken, er under så stærkt pres?
Antagelig bliver der ikke mindre journalistik og ikke mindre kommunikation og information i vores viden samfund. Den generelle bevægelse er, at mere og mere journalistik ikke bliver formidlet direkte af markedet, men bliver et produkt knyttet til noget andet: Alle større offentlige og private virksomheder er i dag også medievirksomheder, for så vidt som de producerer journalistik og udgiver det i trykte medier, på nettet eller som tv eller radio. Publiceringen sker internt eller eksternt og bliver en stadig mere betydningsfuld del af moderne ledelse og virksomhedsdrift.
Borgerne møder dette nye fænomen, på eksempelvis Newsbooster.com. Tilbuddene som Newsbooster.com leverer er fremstillet af blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke, Udlændingestyrelsen, Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, EU, Informationsnetværket for sproglige minoriteter i Danmark, Bashy Quraishy, Dansk Flygtningehjælp, de politiske partier, Folketinget, Kommunernes Landsforening, Borgerdebat.dk, kafka.dk, INDsam, HK og mange flere.
Problemet er måske endda større, end det lige synes. I nogle af de meget positive beskrivelser af dagbladenes rolle i mediebilledet gives det indtryk, at dagbladene stadig er oprindelsessted for måske 90 procent af alle journalistiske historier, der cirkulerer i medieverdenen. Den observation tager ikke analysen det nødvendige yderligere skridt tilbage i fødekæden.
Sandheden er efterhånden at Internettet har overtaget rollen som den vigtigste demokratiske spiller i medieverdenen. Flere og flere borgere mener de kan undvære dagbladsjournalistikken.
Den enkelte journalist skal i de nye mediehuse kunne producere til både dagblade og andre trykte medier og til tv, til radio og snart også veludviklede multimediesites. Og han eller hun skal gøre det uden ret meget hjælp fra teknisk personale, som blive mere og mere sparsomt. Journalistik er blevet et højteknologisk fag med journalisten som nøglemedarbejder. Samtidig skal journalister være mere vidende, og de stilles over for stadig mere komplekse kildekritiske problemer i det daglige arbejde. Der er nok at tage fat på også for journalistuddannelserne, og heldigvis er vi godt i gang. Udviklingen kræver både højtudviklede grunduddannelser og en intensiveret efteruddannelses- og videreuddannelsesindsats.
De seneste to år har både de landsdækkende og regionale aviser sagt farvel til flere hundrede medarbejdere. Læserne kan notere sig udviklingen ved, at de får tyndere aviser med knap så mange annoncer og produceret af færre journalister end tidligere. Fornuftigvis prøver man at gøre det på en måde, så det passer med læsernes ønsker: for hvem har alligevel tid til at læse en kæmpestor avis til hverdag?
Avislæserne er blevet mindre trofaste de pendler mellem de billige særtilbud, De ældste nulevende generationer læser stadig avis med en blanding af lyst og pligt. De kan godt lide at læse avis, men de får også nærmest dårlig samvittighed, hvis de ikke får det gjort. De yngre og de snart midaldrende har sagt farvel til pligtfølelsen i forbindelse med dagblade. Når nu dagbladene ikke kan komme i kontakt med folk i samme omfang som tidligere, må de ændre sig. De kan forsøge at tilpasse avisproduktet, og de kan forsøge at udvikle sig fra at være dagblade til at være mediehuse, der udkommer ikke blot på avispapir, men på internet, radio og tv.
Når dagbladene svækkes, er det tid at overveje, om der er noget, der træder i stedet, og hvad det er. Er der afløsere på vej, som kan betjene demokratiet lige så godt som dagbladene, og som tager over i samme omfang, som avisernes læsere falder fra?
Det er så stærke kræfter, der virker, at hverken statsstøtte eller ledelsesmæssig dygtighed kan andet end bremse udviklingen lidt op. Hvad sker der med journalistikken, med information, kommunikation og debat i et samfund, hvor den største og vigtigste faktor, dagbladsjournalistikken, er under så stærkt pres?
Antagelig bliver der ikke mindre journalistik og ikke mindre kommunikation og information i vores viden samfund. Den generelle bevægelse er, at mere og mere journalistik ikke bliver formidlet direkte af markedet, men bliver et produkt knyttet til noget andet: Alle større offentlige og private virksomheder er i dag også medievirksomheder, for så vidt som de producerer journalistik og udgiver det i trykte medier, på nettet eller som tv eller radio. Publiceringen sker internt eller eksternt og bliver en stadig mere betydningsfuld del af moderne ledelse og virksomhedsdrift.
Borgerne møder dette nye fænomen, på eksempelvis Newsbooster.com. Tilbuddene som Newsbooster.com leverer er fremstillet af blandt andre Mellemfolkeligt Samvirke, Udlændingestyrelsen, Landsforeningen af Bøsser og Lesbiske, EU, Informationsnetværket for sproglige minoriteter i Danmark, Bashy Quraishy, Dansk Flygtningehjælp, de politiske partier, Folketinget, Kommunernes Landsforening, Borgerdebat.dk, kafka.dk, INDsam, HK og mange flere.
Problemet er måske endda større, end det lige synes. I nogle af de meget positive beskrivelser af dagbladenes rolle i mediebilledet gives det indtryk, at dagbladene stadig er oprindelsessted for måske 90 procent af alle journalistiske historier, der cirkulerer i medieverdenen. Den observation tager ikke analysen det nødvendige yderligere skridt tilbage i fødekæden.
Sandheden er efterhånden at Internettet har overtaget rollen som den vigtigste demokratiske spiller i medieverdenen. Flere og flere borgere mener de kan undvære dagbladsjournalistikken.
Den enkelte journalist skal i de nye mediehuse kunne producere til både dagblade og andre trykte medier og til tv, til radio og snart også veludviklede multimediesites. Og han eller hun skal gøre det uden ret meget hjælp fra teknisk personale, som blive mere og mere sparsomt. Journalistik er blevet et højteknologisk fag med journalisten som nøglemedarbejder. Samtidig skal journalister være mere vidende, og de stilles over for stadig mere komplekse kildekritiske problemer i det daglige arbejde. Der er nok at tage fat på også for journalistuddannelserne, og heldigvis er vi godt i gang. Udviklingen kræver både højtudviklede grunduddannelser og en intensiveret efteruddannelses- og videreuddannelsesindsats.